Sacre Bleu! header image 1

Frank Miller i Politiken

august 28th, 2014 · Politiken, Thomas Thorhauge

I dag pryder mine ydmyge streger hele to forsider af hæderspublikationen Politiken, samt midteropslaget i FILM&TV. Anledningen er at Frank Miller er tilbage med endnu en tvivlsom filmatisering om Sin City. Frank Miller er indiskutabelt en af de mest centrale nulevende tegneserietegnere (og -forfattere), og hans hovedværker – Daredevil: Born Again, The Dark Knight Returns og Batman: Year One – er stadig noget af det mest intelligente, originale og energiske tegnede fortællekunst fra Nordamerika, og har indlysende påvirket mig stærkt. Jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at lave noget i forbindelse med dagens premiere på Sin City: A Dame to Kill For, og selvom jeg mildest talt har blandede følelser for Millers City-projekt sagde jeg naturligvis ja, for gammel kærlighed ruster som bekendt ikke.

Ovenfor opslag, nedenfor forside, klik for stor udgave.

→ No CommentsTags:

VOTEMANs fald og storhed

maj 19th, 2014 · Mediepanik

Voteman_Ercan

(Tegning: Ercan Bozdogan)

 

Nedenfor min egen opfattelse af forløbet omkring Folketingets kontroversielle Voteman-video, hvis forbrydelse var, at den virkede alt for godt. Jeg var med helt inde i maskinrummet, da Jan Rahbek og co. undfangede det voldsomme stemmejern “Voteman” (obs! Den kække tone skyldes at indlægget oprindeligt er skrevet til det smarte site Kommunikationsforum…)

Den her film får fat i nogle unge, der normalt ikke bliver fanget af noget som helst politisk. Om den får folk til at stemme, ved jeg ikke. Men de har fået budskabet om, at der er valg 25. maj, og det er en sejr. De deler den på Facebook, og de diskuterer den og er opmærksomme

- Morten Ryom, formand, Erhvervsskolernes Elev-organisation i Ugebrevet A4.

Oprindeligt vurderede vi, at valgdeltagelsen ville ligge meget tæt på rekorden på 59,5 procent fra 2009, men efter Voteman-debatten føler vi os overbeviste om, at vi også passerer 60 procent. Uanset om man er enig i filmens budskab, så har debatten nemlig bragt valget ind på lystavlen hos de unge vælgere

- Thomas Holm, Oddssætter, Betsafe i Jydske Vestkysten

Efter mere end 3,4 millioner visninger, seks tusind Voteman-tweets, et hav af tv-indslag, ledere, ekspertanalyser, perspektiver fra diverse danske medier og udenlandske som Guardian, Frankfurter Allgemeine, Washington Post, Le Monde etc. etc. er der, efter kun FIRE højdramatiske dage, ufatteligt mange meninger om Folketingets spektakulære fiaskovideo Voteman.

Men når alt kommer til alt, står kun et eneste relevant spørgsmål tilbage: leverede Voteman og hans springskallesmækkende kampdelfiner varen?

Filmens knusende enkle mission var 1) gå viralt og 2) engagér førstegangsvælgere, vær en ‘samtalestarter’.

Den dystre baggrund for præmissen er det faktum, at kun 29% af førstegangsvælgerne stemte ved sidste EP-valg, og at alle mere… øh, velopdragne forsøg på at engagere denne gruppe hidtil har været uden afgørende effekt.

Voteman_1

Gik filmen viralt? Over al forventning og mere til. Engagerede den? Måske sværere at svare entydigt på, men i lyset af citaterne ovenfor, tilfældige aflæsninger af de m-a-s-s-i-v-e mængder tweets og diskussioner på diverse sociale medieplatforme og debatfora, samt denne totalt uvidenskabelige streetpoll, skal man være en ualmindelig uengageret hipster for ikke at fornemme at, jo – dét gjorde Voteman sgu nok.

Voteman says: Mission accomplished.

… Får Voteman så også de unge til at stemme? Det finder vi måske aldrig ud af, men stiger valgdeltagelsen den 25. maj blandt de unge, som bookmakerne ovenfor altså spår, er målet jo nået, uanset hvad der gjorde udslaget.

Tak for opmærksomheden – stem den 25. maj!

–––

Og nu – ekstramateriale for resten af pengene:

“Voldelige” og “sexistiske” Voteman

Vidste teamet bag Voteman ikke, at folk ville gå amok, når filmen så dagens lys? Ja og nej. Selvfølgelig blev der snakket om for eksempel KVINFO i forhold til haremsbilledet, men størst fokus var på volden, som alle anså som filmens trods alt mest kontroversielle element (hvis den ærede læser har glemt det, afhugges et hipsterhoved allerede 6 sekunder inde i filmen, 50 sekunder senere lemlæstes en ung vælger i en sky af kastestjerner fra EUs flag, kort efter mishandles syv unge mennesker i en tornado af afstumpet og bestialsk vold). Jo, vi vidste godt at haremsbilledet muligvis ville skabe en smule ballade, men alles øjne var trods alt rettet mod volden. Endegyldigt fik delfinerne faktisk mere sympati fra offentligheden end de ellers totalt massakrerede unge mennesker.

Jan Rahbek, der instruerede og fik ideen til Voteman, var hele tiden klar over, at kønsdelene i de to sexscener skulle pixeleres, alene fordi det simpelthen var sjovere. Men en af animatorerne synes alligevel det var vigtigt, at der var noget ‘rigtigt’ inden under, så et eller andet sted ligger der en harddisk med en virtuost animeret kæmpepenis, som verden forhåbentligt a-l-d-r-i-g kommer til at se. I en tidligere version var der også mere blod, men efter minutiøs og omhyggelig analyse blev der skåret noget ned på dén effekt.

Så jo, naturligvis er Voteman både voldelig og sexistisk. Men filmen er ikke sexistisk, den er en parodi – den griner af den hysterisk politisk ukorrekte Voteman.

En indrømmelse: for mit eget vedkommende var den sexistiske kritik den mest ærgerlige dimension af Voteman-eksplosionen, for nok skulle Voteman fremstå provokerende, men jo absolut ikke sårende. Heldigvis skrev Lilian Munk Rösing et veloplagt forsvar for filmen i Politiken på dag tre, som i hvert fald hjalp nogle mennesker med at grine mere frit. På min Facebook-side gjorde jeg i øvrigt opmærksom på, at teamet var glade for Rösings endorsement, men kort efter fik jeg denne besked nedenunder: “Glæd dig ikke for tidligt, Thomas Thorhauge – du har pådraget dig min og andres vrede […]”, fra en vred feminist – og så gik der ellers et par nervøse timer med at forklare og formilde og beklage, men tror nu nok, jeg kan holde op med at kigge mig over skuldrene…

Dilemmaet

Okay, okay, pænt-selvfede-Team-Voteman, men kan I alligevel ikke se, at det var grotesk uforsvarligt og upassende, at Folketinget skulle stå som afsender af en film som Voteman, uanset hvor megen kløgtig ironisk distance og metalag, den dækkede sig ind under?

Fremragende spørgsmål, som peger videre på projektets vildt vanskelige dilemma:

– Skal Danmarks folkestyres øverste parlamentariske institution – Folketinget – fortsætte med at forsøge at engagere landets vælgere i et velmenende og respektabelt teselskabs ånd, ELLER skal Folketinget vedstå sig at være hele det danske folks demokratiske omdrejningspunkt og gå i dialog med folket ude i den ikke altid lige velpolerede virkelighed?

Eller sagt på en anden måde: – Skal Folketinget være en del af problemet eller en del af løsningen?

Det lyder muligvis enkelt for os udenforstående, men for Folketingets politikere og øvrige personale er det ikke helt så enkelt. Både indenfor og udenfor Borgen mener mange næppe overraskende, at Folketinget skal behandles med samme delikate værdighed som for eksempel Kongehuset. Men dels står det ikke i Grundloven nogen steder, og dels er denne “værdigheds-barriere” måske en af årsagerne til, at visse befolkningsgrupper i Danmark enten gaber kæberne af led, eller direkte ørler over tanken om danske eller europæiske politiske processer.

Voteman-2

(BONUS: Kan vi friste med Voteman-klip klappere? Eller en Voteman-kop? En hel merchandiselinje dukkede op 48 timer efter videoen blev publiceret.)

Men tilbage til dilemmaet, som i sidste ende var Mogens Lykketofts. Skal det danske folkestyre vove pelsen, risikere nogle ridser i lakken, mod til gengæld at engagere et segment, der af alle mulige grunde vender ryggen til valg ELLER fortsætte med de sædvanlige metoder, som med stor sandsynlighed ikke opnår nævneværdig effekt, men som til gengæld opretholder protokol?

Lykketoft nikkede, som han sagde i pressen. The rest is history.

“Dumme” Voteman

Det er klart, at sidder du, kære læser, og sukker med snuden nede i Marcel Prousts ‘På sporet af den tabte tid’ og drømmer om et samfund, hvor popmusik er udskiftet med tolvtonemusik, hvor børn laver veltalenhedsøvelser og studerer nyttige opfindelser, inden de i nypresset pyjamas puttes i seng med hænderne behørigt over dynen, kan et fænomen som Voteman indlysende ikke værdsættes eller accepteres på nogen som helst måde.

Teamet var nok klar over, at ikke alle ville identificere delfinerne som Vladimir Putins kampdelfiner, spotte referencerne til 70’er-grindhouse-film og så videre, men vi undrede os gevaldigt over, at visse kritikere ikke fangede den ellers komplet åbenlyse parodi/satire/ironi i Voteman-figuren. Men fair nok: Jan Rahbek, idemand og instruktør, fortalte på AK24syv, at han faktisk synes, at Voteman er sej, hvorimod jeg hele tiden har set en af de der brutale håndlangertyper, som despoter i skindemokratier anvender for med vold at få sagesløse vælgere til at stemme på sig.

Voteman-3

Til gengæld så alle i teamet, at ideens kerne var at vise det politiske establishments magtesløshed overfor uengagerede vælgere, og lave fis med det. Forestil dig et Danmark, dette verdens lykkeligste, fredeligste og mest ukorrupte land, komme dertil, at det må hyre rockertyper for at få folk til at udføre deres demokratiske forpligtelser. Det er sgu da ikke en “dum” vittighed, nærmere en virkelig tragikomisk vittighed.

Endvidere synes alle, det var sjovt også at gøre nar af “sex og vold”, når man skal have fat i “de unge” (udtales med tungen udspilet mod underlæben). Der skulle skrues op, så stemningen i filmen blev hysterisk, latterlig – en parodi på viral markedsføring.

Kombinationen af disse radikale virkemidler er af kritikere fremhævet som “talende ned til de unge” og være “fordummende”. Men viralt succesfulde produkter bliver ganske enkelt ikke delt energisk, hvis de opfattes nedsættende af dem, der skal dele – jo, selvfølgelig deler folk også ting, som er ‘for meget’, men det forkludrer ikke Votemans mission. I de nu mere end 3,4 mio visninger behøves man næppe analytikere til at regne ud, at mange views kommer fra udlandet, og at folk kigger med for at se skandalen, trafikuheldet. Men disse egenskaber gør stadig filmen til en samtalestarter, også i forhold til EP-valget. Voteman ER for meget – men ikke nedsættende og ikke belærende.

Hvordan undgår man at Voteman, denne tilsyneladende exceptionelt spekulative konstruktion, virker nedsættende? Man samler naturligvis et hold, som ikke bare er skidedygtigt, men som ligesom idemanden og konsulenten har stor passion for dårlig smag. Man realiserer sin ide med true love, så glimtet i øjet tindrer for real – integritet, ikke paternalistisk-opbyggelig. Man giver da ikke sådan en opgave til et bureau, vel? Og denne model er i øvrigt også langt mere økonomisk konkurrencedygtig og dermed minimalt udbyttende overfor skatteydernes penge, jojo.

Conchita Wurst, enter Voteman

De mange internationale reaktioner knyttede sig indlysende til Folketingets retræte, men de fleste af dem jeg så, havde alle rubrikker med glimt i øjet = bare rolig, Danmarks renommé tager ikke skade, tværtimod ligger begivenheden i slipstrømmen på Conchita Wursts spektakulære sejr i MGP, som forargede en helt anden lejr. Washington Posts “Denmark’s insane Voteman cartoon uses porn, dolphins to get out the vote”, Vices “Denmark’s Parliament Tried to Engage the Youth Vote with Blowjobs and Decapitated Hipsters” og Slates “Danes Get Out the Vote with Sex, Violence, and Cinammon Rolls” (med iagttagelser a la “Certainly the edgiest cartoon I’ve ever seen that includes a reference to agricultural subsidies”) ramte humoren i filmen præcist. Selvom den mere nøgterne skandalevinkel bibeholdtes hos for eksempel CNN, var der i den anden grøft mindre medier, der gik planken ud herunder Foreign Policys “This is the Greatest Get-Out-The-Vote Video Ever Made” eller Vocativs “The Cartoonists Behind it Feel no Shame” (som i øvrigt viser konceptskitser og andet godt fra processen), som mere entydigt havde blik for den grundlæggende opbyggelige kerne i Voteman-filmen. Vi håber stadig den dukker op hos Jon Stewart en af dagene.

Frygten for fiasko

Processen startede i slutningen af januar, i god tid inden EP-valget den 25. maj (husk nu og stem, ellers…), men arbejdet med et andet, mere vandkæmmet koncept (læs mere her) stjal tid fra produktionen, så der blev endegyldigt arbejdet hurtigt med Voteman. FOR hurtigt? Det mener jeg ikke. Produktionen foregik særdeles tæt på EU-Oplysningen og Folketingets Kommunikationsenhed, og under processen var der mange møder, diskussioner, evalueringer og så videre. Afgørende var en visning for elever på et københavnsk gymnasium, der fortalte os at Voteman delte vandene, men at den virkelig connectede og satte debat i gang – med andre ord opfyldte den nøjagtig de parametre, der var opstillet for opgaven, men succesen kom jo så samtidig med halshuggede hipstere, kampdelfiner og haremsex – Voteman kom ikke til verden sådan lidt ved en tilfældighed.

Måske, kære læser, er du nu lidt træt af den lovligt kække tone i denne feature. Det beklager jeg, det er ikke for at lyde pralende eller noget, men ligesom alle de andre features på K-forum om vellykkede projekter, er det bare lidt svært at holde begejstringen i velopdragen ave. Men heldigvis kommer nu moment of despair 1 og 2:

Rent faktisk var flere af os skidebange op til launch. Vi så klart, hvad det var for en fætter vi slap løs og havde diskuteret mulige reaktioner i forhold til succes, men med ingen, gentager ingen penge til distribution eller launch, sad i hvert fald jeg og tænkte: “der er ingen, der gider se denne her film. Og dem der gør, har set langt vildere ting.” Da filmen endelig breakede tidlig mandag eftermiddag sad jeg klinet til computerskærmen og kikkede på antallet af views: 31… (refresh, refresh, refresh)… 39…. (refresh refresh etc etc) 72! YES!!. Øhhh…. gisp.

VOTE OR DIE!

Frygten for at ingen ville se Voteman blev sådan set udstillet ret klart af Pressen på P3, som ca. 6 minutter inde i dette ret skægge indslag totalt naragtiggør hvor lidt grænseoverskridende og edgy Voteman-videoen i virkeligheden er.

Mandag, dag 1, DR bringer den allerførste artikel om Voteman: “Animeret oralsex og tæsk skal få de unge til at stemme”, og derfra startede lavinen med først og fremmest SFs Özlem Cekic og LAs Anders Samuelsens heftige kritik. Det var der nok ingen på Team Voteman, der syntes var særligt skægt. Men et par andre indslag tikkede også ind, for eksempel en artikel Metroexpress, hvor en valgforsker som den første havde fat i den lange ende. Martin Krasnik havde også sine klarsynbriller på samme aften i DR2s Deadline, hvor han mindede om P Diddys “Vote or Die”-video, animeret af South Park-teamet, som for ti år siden rent faktisk mobiliserede unge stemmer i USA. Tidligt næste morgen i P1 erklærede samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet sig stærkt begejstret for Folketingets frække film. Men sjovt var det alligevel ikke.

Filmen blev som bekendt hevet af om tirsdagen, ca. 20 timer efter den var lagt på, efter at have opnået 265.172 visninger. Der var humøret helt nede i kulkælderen, alt føltes totalt surrealistisk på den værst tænkelige måde. Men ligeså stille begyndte modreaktionerne at tikke ind, kom på banen, folk krævede Voteman tilbage, internettet eksploderede med skøre gif’er, masser af kopi-Voteman-videoer lagt op på alskens videotjenester, masser af larm på Twitters #voteman (Twitter var som platform den måske mest entusiastiske platform, men det er jo også der, alle de ærlige og progressive sætter dagsordenen), merchandiseprodukter, afstemninger på Ekstra Bladets Nationen! og meget mere. I virkeligheden dybt forudsigeligt, for Voteman var blevet dømt for hurtigt og for hårdt, og da slet ikke af målgruppen og derfor ikke sært, at han måtte genopstå som en martyr.

Voteman-5

(Ekstra Bladets Nationen var ikke i tvivl.)

Og vips! så kom de internationale medier på, og Poul-Erik Skammelsen stod i sin spændstigt pegende positur foran TV2-nyhedernes pædagogiske kæmpeskærm og pegede på et billede af Voteman med overskriften “verdenssucces”. Helt absurd blev det af, at stakkels Jan, som selveste CNN prøvede at komme i kontakt med, stod ude i sit hus i Rødovre og primede sit nye cementgulv i badeværelset med sin svigerfar, der angiveligt ikke viste den store forståelse for Votemans far midt i orkanens øje. Men derfra kom meldinger a la nærværende reportages indledende citater, og alt føltes faktisk godt – og gradvist bedre og bedre. Vi mener det nærmest er et objektivt faktum at Voteman har sejret like a rising Phoenix.

Flere medier ringede efterfølgende og spekulerede i, om hele forløbet var planlagt, for set udefra så det bare a-l-t for smart ud det hele. Det kan hermed afkræftes.

Selvom, selvfølgelig, kun Mogens Lykketoft kender Mogens Lykketofts indre skakbræt.

 

 

Voteman-6

 

(Instruktør og idémand bag Voteman, Jan Rahbek, var fanget af handyman-forpligtelser i sit domicil i Rødovre, da verdenspressen ringede.)

 

 

→ No CommentsTags:

Streger på Vestbredden

april 20th, 2014 · Diverse

Ramallah_Workshop_Thorhauge

Jeg blev inviteret til en bogmesse i Palæstina, men endte med at bruge min tid på workshops for børn og unge i Ramallah og omegn. Det var en både fantastisk, tankevækkende og deprimerende oplevelse.

Jeg har lavet en reportage til tegneseriemagasinet Nummer9 som kan læses her.

→ No CommentsTags:·

Karen Blixen på to minutter

januar 25th, 2014 · Mediepanik

DR2_Thorhauge

Jeg havde forleden fornøjelsen af at gæste DR2 Dagen – anledningen var spørgsmålet om hvorvidt tegnede biografier er en ny trend (og det svarede jeg naturligvis på), men kort inden udsendelsens start spurgte studieværten mig, om jeg ikke samtidig kunne tegne fx Karen Blixens liv undervejs, og sådan noget kommer jeg altid til at sige ja til, for så at at mærke hjertenbanken og frygtens sved to sekunder efter. Heldigvis slap jeg okay fra det, se hvordan i klippet HER (hvor jeg introduceres 1:50, selve indslaget starter ved 49:56).

→ No CommentsTags:·

STEEEEEEEEEEEEEEEEM!

november 17th, 2013 · Hype, Mediepanik

For kort tid siden ringede min gamle højskolebuddy fra Holbæk Kunsthøjskole, Lars Christiansen, til mig og spurgte om jeg med kort varsel & hurtigt ville kunne hjælpe med at lave en tegnefilm, der skulle vise hvordan man stemmer til valg i Danmark. Lars er nu om dage en af cheferne på CopenhagenBombay, og ønsket kom fra Folketingets kommunikationsenhed, der har involveret sig i kommunernes og regionernes kampagne for at få unge førstegangsvælgere til at stemme. Det lød skidespændende, og selvom jeg havde dødtravlt sagde jeg naturligvis ja tak. Gode folk i Folketingets kommunikationsafdeling havde lavet et oplæg, der strengt lagde vægt på HVORDAN man stemmer, ikke HVORFOR man stemmer, og det synes jeg var sindssygt fedt. Opgaven var klart formuleret, og præmissen var tillige at filmen skulle kunne fungere viralt, altså på den hårde internetfacon, hvor folk MEGET hurtigt slukker for et videoklip, hvis det ikke er spændende nok.

Jeg lavede nedenstående storyboard, skrev et manuskript og indtalte en speak på min telefon en sen aften under dynen (“Mor, hvorfor sidder far inde i stuen og råber?“), og præsenterede derefter ideen for alle, hvorefter de gode folk på Copenhagen Bombay klarede resten. Et sammenligningsstudie af storyboard og færdig film afslører at en animator (Kristjan “Powerhouse” Møller) har gjort billederne levende, og at en designer (Mads “Hjortefar” Hjort) har lavet baconborde, vampyrpostkasser og andre unlikely rekvisitter, samt at en tonemester (Morten “hhhuuithuitSCHPOW” Dalsgaard) har sat lyd på, og at ud over Lars, hjalp producer Anne Sofie Hansen-Skovmoes med bakse pakken færdig til tiden. Og nåja, apropos lyd, så endte det med at jeg fik min debut som voice-actor, fordi alle de seje professionelle voice-actors simpelthen ikke speakede ligeså idiotisk som mig …

Nedenfor: storyboard til STEEEEEEEEEEEEEEEM! (ja,jo, det GIK stærkt, som man ser…)

Stem

→ No CommentsTags:·····

Djævelens øjne “Årets bog”

oktober 2nd, 2013 · Djævelens Øjne

Hurra og en halv flaske rom! Min og Benni Bødkers hårdkogte sørøverbrag, Djævelens øjne, er kåret som “Årets bog” af kommunernes skolebiblioteksforening, og det er vi meget stolte af. Det er så retfærdigvis desværre lidt mere Bennis pris end min, for den fejrer samtidig hele hans forfatterskab. Men fåk det, jeg er meget glad, for nøøøørj det tog lang tid at lave alle de billeder….

→ No CommentsTags:··

European Newspaper Award II

august 21st, 2013 · Politiken

Det var en dejlig overraskelse, da Politikens Kultur-zar Kasper Steenbach forleden overbragte mig nyheden om, at min Jørgen Leth-extravaganza fra sidste år netop er blevet anerkendt som “Award of Excellence” til den store European Newspaper-kongres i Wien. Det er andet år i træk, anerkendelsen rammer et indslag produceret af mig, og det er jeg meget beæret over. Især fordi jeg i perioden kun har lavet to indslag, hvilket betyder… at der er 100% garanti for en fornem pris, hvis man bestiller et opslag eller en forside hos mig, hihi – køb, køb!

Jeg er oprigtig glad for anerkendelsen, og jeg betragter selv indslaget som mit bedste i Politiken. Arbejdet bestod bl.a. i en uforglemmelig middag med Jørgen Leth, hvis perspektiver på Tour de France er det, skriblerierne handler om. Jeg gjorde mig virkelig umage med at frembringe essensen af Jørgen Leth og Tour de France, og så måske lige tilføje et liiiiille stænk humor, så det hele glider lidt bedre ned hos de læsere, der hverken interesserer sig for Leth eller Tour de France …

→ No CommentsTags:··

Comicing!

august 21st, 2013 · Jasper laver en film

comicing

To friske fyre – Shum Stra og Lasse Valentini Jensen – står bag det spritnye koncept Comicing, som lidt forenklet er en slags Youtube for tegneserier, i første omgang henvendt danske læsere. Alle kan uploade hvad som helst, så længe de har ophavsretten til det, og herlighederne er ganske gratis. Jeg er personligt imponeret over projektet, som bl.a. er ufatteligt brugervenligt og gennemtænkt, og tænkte straks: “Nøøøj! Det vil jeg støtte!” Så jeg har lagt min lille stribe-saga om hipsteren Jasper op, som man kan følge, anmelde, tilsvine, abonnere på, og så videre.

Klik HER.

→ No CommentsTags:··

Superman 75

juni 14th, 2013 · Politiken

Superman, den største, mest kendte, mest rendyrkede amerikanske superhelt fyldte 75 tidligere på året (vist nok den 18. april, hvor Action Comics #1 angiveligt udkom i 1938), men jubilæet kører først for alvor nu, naturligvis på grund af storsatsningen Man of Steel (og det underlige faktum, at der stod “June” på Action Comics #1).

Anyway, Superman er min absolutte yndlingssuperhelt, og heldigvis var de flinke mennesker på Politiken lydhøre for et lille visuelt optrin, der skildrer Supermans forandring gennem tiden.

Nedenfor tegningen på forsiden til første sektion, der også skulle linke til anmeldelsen af filmen andetsteds i avisen.

Klik på billederne for stort format.

→ 1 CommentTags:

BLING BLING på Copenhagen Comics

maj 25th, 2013 · Copenhagen Comics

Bling_bling_small

I weekenden den 1.-2. juni løber den længe ventede og stort opsatte Copenhagen Comics af stabelen i Øksnehallen. Her kan man foruden et meget ambitiøst line-up af internationale tegneseriekunstnere også møde en masse danske. En håndfuld af disse har sluttet sig sammen under parolen BLING BLING, og vil på STAND 22 tegne og signere og konversere alle interesserede. BLING BLING er:

Teddy Kristiansen, aktuel med GENIUS, skrevet af Steven Seagle
Mårdøn Smet, aktuel med Stig & Martha, nomineret til Pingprisen for “Bedste danske tegneserie 2013″
Peter Kielland, kendt for bl.a. Jernpotte-trilogien og FISK
Jan Solheim, aktuel med INSOLITUS, skrevet af Henrik Rehr.
Johan F. Krarup, aktuel med web-serie-portalen Uoplyst.
Cav Bøgelund, tegner på bl.a. Blodbryllup og Superligaen!.
John Kenn Mortensen, kendt for Post-it-monstre I og II.
Lars Horneman, tegner og forfatter af Frida-serien og meget andet.
Thomas Thorhauge, aktuel med Det sidste ord, nomineret til Pingprisen for “Bedste danske tegneserie 2013″

→ No CommentsTags: