Kære alle danske manga-fans!

På grund af denne lille artikel har jeg her til formiddag fået en sky af vrede emails fra mangalæsere, som alle er harmdirrende over at jeg i mine udtalelser fremstiller manga som et barnligt fænomen, kun for børn. Hvis du også har læst den artikel og er sur, så læs lige videre nedenfor, så bliver du forhåbentlig glad igen…

1) Før vi overhovedet når til sagen, så lad mig understrege at jeg selv er en begejstret mangafan. Jeg læser næppe de samme titler som de fleste af jer (jeg er vild med Tezuka, Urusawa, Yokoyama, Taniguchi, Tsuge m. fl.) men jeg er en ivrig læser, og bruger mange penge på engelskoversat manga. Så er DEN på plads.

2) Nogle af de vrede mails synes indirekte at give udtryk for at børnekultur på en eller anden måde ikke er noget, der er værd at bruge opmærksomhed på. Jeg er uenig, og er tværtimod meget begejstret for de store mainstream-mangaer, der udkommer i dansk oversættelse. Men jeg tror faktisk ikke at der er mange voksne, der køber One Piece, når de skal hygge sig med en god læseoplevelse.

OKAY, til sagen!

a) Det var NETOP One Piece, Naruto og Dragonball, jeg snakkede med journalisten om, da bemærkningerne om børnekultur faldt. Det er desværre ikke røget med i artiklen, men sådan er det med avisartikler. I den verden er halve citater, moderate misforståelser og skarpe vinkler business as usual. Jeg tror de fleste af jer er enig med mig i, at de tre titler kan læses fra 8-9-årsalderen.

b) Jeg var nok uklar i mine formuleringer – og det beklager jeg, det er min skyld – da jeg talte om det “barnlige”. Her havde jeg halvgamle serier a la “Tokyo Mew Mew” i hovedet. Jeg mener helt klart at den type manga yderst selvbevidst og kløgtigt betjener sig af barnlige indfald, fjollede replikker og så videre – men derfor synes jeg ikke de er dårlige, tværtimod. Jeg fortalte journalisten, at europæiske billedbøger og tegneserier for børn og unge måske var gået hen og blevet lidt kedelige voksenformynderiske, sobre og smagfulde, men på den kedelige måde, og at jeg var en stor beundrer af den ligefremme og – i almindelig vestlig optik – ofte skamløse ligefremhed, man møder i fx “Tokyo Mew Mew” eller “Kare First Love”. Det kom så heller ikke med i artiklen.

c) Jeg beklager at jeg ikke tydeligt nok fik sagt at manga også har fat i ældre grupper af unge. Det var dumt, men skyldtes at journalisten var interesseret i børnetegneserier, og det forblev altså vinklen.

Og så håber jeg vi alle sammen er gode venner igen!

Kærlig hilsen
Thomas Thorhauge

KOM HJEM er blevet anmeldt i en lang række medier, se uddrag og links nedenfor. Senest udpegede Politiken KOM HJEM som en af 00′ernes fem vigtigste danske tegneserier, og på tegneseriefestivalen Komiks.dk fik KOM HJEM prisen for “Bedste danske tegneserie”. DRs Ordkraft tog med udgangspunkt i KOM HJEM fat på “Terrorisme i litteraturen”, se udsendelsen her (scroll lidt ned til tv-vinduet), og ekstraklippet her.

“KOM HJEM [...] er helt udenfor konkurrence det mest ambitiøse og vellykkede danske, ja, skandinaviske bud på en graphic novel – faktisk er den fuldt på højde med internationale foregangsmænd … KOM HJEM er stor i sin historie, fordi den uden at docere tackler tunge emner, men den er størst i sin samarbejdning af form og indhold, og det er her, bogen bør vække opsigt – også uden for landets grænser. Thorhauge afsøger simpelthen i hver eneste scene mediets muligheder, men uden at det på noget tidspunkt udarter til tom formalisme. Måske det endda er den største præstation, at han fuldstændigt lydefrit eksperimenterer og bryder rammer hæmningsløst, men hele tiden umærkeligt og i den gode histories tjeneste” (Læs hele anmeldelsen)

(5 af 6)
“KOM HJEM har været ventetiden værd. Det er en smuk og moden fortælling [...] Det lukkede og afvisende miljø omkring Københavns Ungdomshus er eksemplevis skildret, så man føler, at man selv står nøgen og paranoid i kaosset, indtil man skænkes et glimt af håb. I pagt med sin egen tegneserieaktivisme demonstrerer Thorhauge i KOM HJEM overlegent, hvor tegneserien befinder sig i dag. [...] Lykkeligvis er virkemidlerne helt underlagt fortællingens stramme tøjler og et behageligt indbydende og overskueligt layout. Gå ud i byen, ind i boghandlen og kom hjem med Thorhauge.” (Anmeldelsen er ikke online)

(5 af 6)
“Thomas Thorhauge har med KOM HJEM skabt et imponerende værk, der er nærmest blæret i sin overlegne brug af tegneseriekunstens virkemidler [...] KOM HJEM er noget af det bedste og mest frydefulde, der er overgået den danske tegneserieverden i meget lang tid. Og også i internationalt perspektiv står værket sig. [...] Måske lyder temaet en kende dystert, men fortælletonen er let og lys, og efter sidste side er læseren svært opløftet.” (Anmeldelsen er ikke online)

” … Dens tegninger blander enkel og strømlinet realisme med blød, rund funny animal-stil. Det fungerer mere harmonisk end det lyder, og der er læssevis af sprængte billedrammer, skiftende farvepaletter, lange dialogfrie passager og små narrative spidsfindigheder. Faktisk så meget, at ambitionsniveauet bringer Chris Wares melankolske mesterværk om Jimmy Corrigan frem i erindringen. [...] Det er en kæmpe fryd at læse en ambitiøs dansk tegneserie, som i den grad balancerer alvor og sjov på en knivsæg. Grundtonen er ganske vist dybt seriøs, men de små indslag af comic relief (ofte i baggrunden af tegningerne) er ubetalelige og helheden er vellykket. Tegneserier med litterære ambitioner har vi kunnet læse i oversatte versioner i mange år, men med Thomas Thorhauges flotte bud er genren nu for alvor landet herhjemme.” (Læs hele anmeldelsen)

“Tegnet, tænkt og udført på et niveau, der giver udgivelsen symbolværdi som et umiskendeligt tegn på, at der er grøde i dansk tegneseriekunst. Thorhauges meget dynamiske arbejde med store og især små billedrammer gør denne tegneroman til en spændstig fryd for øjnene. [...] Thomas Thorhauge illustrerer nuanceret Theas udvikling i sin tegnede generationsroman. Både Solvognen og John Steinbeck tages i ed som historiske forbilleder for en ny generations spirende sociale indignation. Men af en fortælling om idealismens attraktion at være er KOM HJEM efterhånden også en temmelig desillusioneret affære. Engang fik de unge oprørere tømmermænd bagefter. Nu kommer tømmermændene nærmest, endnu inden man har gjort sit oprør. Det er der ikke meget action direct i. Endsige bidsk satire. Thorhauge ynder som fortæller et lavere blus.” (Anmeldelsen er ikke online)

(6 af 6)
“KOM HJEM er tegnet litteratur på højt internationalt plan. Man forelsker sig hovedkulds i både Thorhauges eminente streg og i hans heltinde Thea, der finder løvemod og hjerte til at forlade sin jævnt dødssyge trædemølle af en tilværelse for – bare et øjeblik – igen at drømme og længes” (Anmeldelsen er ikke online)

“KOM HJEM er i sagens natur mere ordfattig end en gængs roman. Men dér, hvor teksten helt forsvinder, og billederne taler deres eget sprog, opstår øjeblikke af ekspressiv skønhed og klogskab. Især scenerne set fra barnet Roberts perspektiv nærmer sig det, man på skrift ville kalde lyrisk prosa. KOM HJEM vil og kan meget med enkle virkemidler. Den krævende læser vil opdage et nyt sprog i det grafiske landskab, hvor beskueren bliver hjulpet, men også i høj grad selv skal fylde hullerne ud. Side for side parrer Thorhauge med stor sensitivitet hverdagen med idealismens visioner og afslører det smukke i det trivielle og det hæslige i det visionære. Livet er en rutschebane og alt det der. Hos Thorhauge køber man gerne nyt årskort. (Læs hele anmeldelsen)

“Ultracool, af internationalt format, intet mindre” (Anmeldelsen er ikke online)

(4 af 6)
“KOM HJEM er et eksempel på en udgivelse, der vil og kan mere, end hvad tegneserier før har villet. Rammerne for tegneseriegenren bliver stadig bredere, og tegnere opdager nye måder at fortælle på. Også hos Thomas Thorhauge, hvor tegneserie-ruderne lapper ind over hinanden, tegningerne opløser sig, og handlingen for lov at styre tegningerne. Sprezzatura hedder det kunstgreb, når man får noget kompliceret til at se let ud, og Thorhauges tegneserie er et godt eksempel på denne [...] under læsningen er man helt med og inde i historien, fordi Thorhauge serverer den så forbandet lækkert.” (Læs hele anmeldelsen)

“Fra start til slut er det tydeligt, at vi har fat i et umanerligt gennemarbejdet værk, som både i streg og fortælleteknik viser at Thomas er i front for sin generation af serieskabere i Danmark – han opererer med nogle forholdsvis komplekse sideopbygninger, hvor der indgår mange parallelle forløb på en gang, men han får altid gjort det på en så legende let måde, at man aldrig er i tvivl om hvad der sker [...] flowet bærer læseoplevelsen, således at man rider på bølgen af personbeskrivelser, eftertænksomhed og handling indtil den rent ud sagt fremragende slutning – en af de stærkeste slutninger jeg har læst i nyere tid.” (Læs hele anmeldelsen)

“KOM HJEM is without a doubt the longest most impressive of Thorhauge’s own comics to date. The book has a beautiful, elongated design, something that Thorhauge uses to tell his story somewhat differently from what is normally the case in comics published in the standard upright format of most books. The story utilizes every visual trick in the book, and Thorhauge really knows them all, making every page a beautiful piece of art. [...] the most interesting Danish graphic novels in a long time.“ (Læs hele anmeldelsen)

(5 af 6)
“TT kan rigtig meget, og han vil endnu mere. Selv om han ikke lykkes med det hele, så når han i forsøget længere, end jeg lige kan komme i tanker om nogen anden dansk tegneserierskaber i nyere tid. KOM HJEM er dermed allerede en milepæl i dansk tegneseriehistorie, indtil videre selvskrevet til årets danske tegneserie – lad os se det i øjnene; der kan gå år, før noget af bare nogen lunde samme standard kommer ud af en dansk pen – og i det hele taget en vigtig udgivelse for mediet herhjemme. Også det, at den kommer fra et “rigtigt” forlag (Rosinante), der i parentes bemærket leverer en top-lækker indpakning og sædvanlig lydefri redaktion” (Læs hele anmeldelsen)

(5 af 6)
“KOM HJEM er en fænomenal, grafisk oplevelse, hvor Thorhauge kærligt tager os på en legende let rundtur i sit helt eget univers, der har en detaljerigdom, opfindsomhed og vision, der uden tvivl har kostet ham blod, sved og tårer i anseelige mængder. At Rosinante har valgt at præsentere værket så overdådigt og lækkert får bare det hele til at gå op i en højere helhed. KOM HJEM er ikke bare en god, dansk tegneserie – det er en god tegneserie i verdensklasse, og har du bare en lille smule interesse for mediet, skal du forære dig selv den her.”

KOM HJEM, interviews:

MetroXpress‘ Niklas Krigslund står bag dette interview

Fyens Stiftstidende bragte dette indslag, i hvilket læserne også møder min redaktør Julie Paludan-Müller (ved Berit Holbek Jensen)

Informations Camilla Stampe signerede dette interview (det der med at jeg snerrede af børnene i Kongens Have er i øvrigt noget af en tilsnigelse…)

Og så er der monster-interviewet på metabunkeren, begået af min long-time-partner-in-crime Matthias Wivel. Det er et meget langt og grundigt interview, som meget specifikt handler om forskellige aspekter af KOM HJEM. Læs det her.