Akk, at udgive tryksager op til Bogforum er og bliver halsløs gerning thi alting drukner, således også Aben malers seneste 676-kollektion, hvor min egen Clint Eastwood spillede en af de fire hovedroller. Hist og pist er den dog siden hen blevet bemærket, først og fremmest på Politiken, hvor den åbnede døren til mit ugentlige indslag i Filmtillægget, True Story. Men også ELLE har bemærket pamfletten, og sågar klasket Clintens forvitrede stenansigt ind på bogsiderne. Endelig har også Kulturkapellet, seriejournalen og en Urban-blogger kæmpet sig gennem den totalt begivenhedsløse historie – tak for opmærksomheden!

I det spritnye Femina (nr. 27) får Kom hjem 6 F’er ud 6 (ifølge bladet lig med “fuldkommen fremragende”), og anmelderen – Sissel-Jo Gazan – skriver bl.a.: “Kom hjem er tegnet litteratur på højt internationalt plan. Man forelsker sig hovedkulds i både Thorhauges eminente streg og i hans heltinde Thea, der finder løvemod og hjerte til at forlade sin jævnt dødssyge trædemølle af en tilværelse for – bare et øjeblik – igen at drømme og længes“. Læs hele anmeldelsen her.

Skulle en skarpsindig læser tænke “Hov, var det ikke også Sissel-Jo, der blurbede på forsiden af Kom hjem?”, har vedkommende ret. Blurben er netop hentet fra denne anmeldelse, der pga. uge- og månedsmagasinernes lange produktionstid er skrevet for flere måneder siden (i øvrigt på baggrund af et print af tegneserien, selve bogen kom nemlig først fra tryk i slutningen af april…). På en eller anden måde fik Rosinantes sindssygt dygtige presseafdeling nys om anmeldelsen og fik lov at blurbe fra den, selvom det var uklart om den nogensinde ville blive publiceret…

Og så har Ove Christensen fra Kulturkapellet begået en kløgtig dobbeltanmeldelse af Kom hjem og Posy Simmonds Gemma Bovery, som har mere til fælles end man måske umiddelbart aner. Hvis jeg ikke har sagt det før, siger jeg det nu: Gemma Bovery er en lille genistreg, og jeg er meget, meget stolt over at udkomme sammen med Posy Simmonds, som er en af tidens allerdygtigste, øhh, graphic novelists… Læs den, det er en ren pageturner af raffineret tegneseriehåndværk og skarp (men ond!) iagttagelse af menneskelig dårskab…