Sacre Bleu! header image 1

Mediepanik III

april 22nd, 2010 · Mediepanik, Politiken, True Story

Quentin Tarantino Clockwork Orange

Dagens TRUE STORY leveres ekstraordinært også her (men køb endelig Politiken, Filmtillægget er skidegodt), naturligvis fordi jeg så mit snit til i tegneserieform at knytte an til censurdebatten. Jeg er imidlertid ikke sikker på at Quentin Tarantino holder af Kubrick (måske The Killing, som er en fatal kupfilm ligesom Resevoir Dogs), manden kan jo ikke udstå artfilm…

Quentins tekst er hentet fra Quentin Tarantino: Interviews (redigeret af Gerald Peary), i det interview Peter Brunette har skåret.

(Klik hvis du vil se den i stort format (det sagde hun også igår))

→ 2 CommentsTags:··

Mediepanik II

april 19th, 2010 · Mediepanik, Thomas Thorhauge

Den her har jeg ingen kommentar til. Simpelthen SÅ underligt.

→ No CommentsTags:·

Mediepanik I

april 16th, 2010 · Dansk Tegneserieråd, Mediepanik

hanafuda
Forleden havde jeg den noget nervøsitetsfremkaldende fornøjelse at forsvare animeret børneporno… Linket her fører til DR P1, hvor jeg i toogtyve minutter ‘duellerede’ mod Socialdemokraternes Maja Panduro, som sammen med sine partifæller har fremsat et i mine øjne særdeles uklogt lovforslag om forbud mod animeret børneporno. Tag ikke fejl, det er selvfølgelig noget gris, men det er en lov, der har potentialet til at ramme alt for bredt, og som peger i retning af forbud mod voldelige computerspil og så videre.

BIlledet ovenfor er hentet fra Loli-H-mangaen Hanafuda af Okama, som jeg havde medbragt i debatten (desværre blev den kun overfladisk behandlet).

→ No CommentsTags:·

Tillykke, Deres Majestæt!

april 16th, 2010 · Event

Kielland
Timingen kan næsten ikke være bedre! Aben malers TEGN ELLER DØ-projekt er nu nået til kampen mellem yours truly og Peter Kielland, den store danske fadder til alle moderne tegneserietendenser. Turneringen byder på en ny 1/8-finale hver fredag, men her er Peter vs. Thomas, hvor altså vores yndefulde dronning og gemal pludselig gæsteoptræder.

Tegning: Peter Kielland

→ No CommentsTags:··

Kurosawa 100 år

marts 12th, 2010 · Hype, Ikke kategoriseret, True Story

Ugens True Story i Politikens Filmtillæg har (som det ses ovenfor) Akira Kurosawa som hovedperson. Kurosawa ville være blevt 100 år den 23. marts, og i den anledning blænder Cinemateket op for en greatest hits-kavalkade. Kurosawas film er stadig fantastiske og energiske åbenbaringer, og der er ingen undskyldning for ikke at tjekke et par stykker ud (fx Rødskæg, Himmel og helvede eller Stray Dog, bare for ikke at nævne de sædvanlige). Pols Filmtillæg byder i øvrigt i samme nummer på et Kurosawa-essay, forfattet af Donald Richie (måske verdens førende Kurosawa-connaisseur), okAY wauw, der er sgu format over den publikation! Ja, jo, avisen udkom i går, men tillægget ligger gratis i landets biografer, hvor der også er fede film i øjeblikket…

→ No CommentsTags:··

Tegneseriebeats i Vega

marts 12th, 2010 · Dansk Tegneserieråd, Event

trio.jpg
Dansk Tegneserieråd præsenterer i samarbejde med Vega for første gang i Danmark Tegneseriebeats — en tegneseriemusikevent med Philip Ytournel (Politiken), Christoffer Zieler (Weekendavisen) og Rikke Villadsen samt DJ M. Dejean

Onsdag den 31. marts 2010 kl. 20.00-23.00 på Ideal Bar, Vesterbro.

Se hvad der sker, når tegnerne lader sig inspirere af DJ M. Dejean og vice versa. Mens musikken spiller projiceres tegninger op på væggen. Alt er helt og aldeles live. Intet er aftalt på forhånd. Næsten…. [Read more →]

→ No CommentsTags:····

Clint Eastwood encore

februar 26th, 2010 · Kritik, True Story

Elle

Akk, at udgive tryksager op til Bogforum er og bliver halsløs gerning thi alting drukner, således også Aben malers seneste 676-kollektion, hvor min egen Clint Eastwood spillede en af de fire hovedroller. Hist og pist er den dog siden hen blevet bemærket, først og fremmest på Politiken, hvor den åbnede døren til mit ugentlige indslag i Filmtillægget, True Story. Men også ELLE har bemærket pamfletten, og sågar klasket Clintens forvitrede stenansigt ind på bogsiderne. Endelig har også Kulturkapellet, seriejournalen og en Urban-blogger kæmpet sig gennem den totalt begivenhedsløse historie – tak for opmærksomheden!

→ No CommentsTags:·····

Lommefilmosofi: Ekstramateriale, Scorsese

februar 11th, 2010 · True Story

Dagens sandfærdige historie i Politikens Film-tillæg kommer helt præcist to steder fra; citatet stammer fra den fortrinlige Peter Brunette’s Martin Scorsese: Interviews (University Press of Mississippi 1999), afsnittet om Kundun. Selve indspilningen er foretaget på selveste Travis Bickle’s bagsæde, der hvor Scorsese selv sad i Taxi Driver i 1976, se selv:

→ No CommentsTags:·

Angoulême: Flix!

februar 4th, 2010 · Angouleme, Fotos

Crumb
Så er der billeder fra Angoulême! Klik her for at se what’s all the fuzz’s about! Ovenfor legendariske R. Crumb (mit foto, samlingen er en kompilation af Matthias Wivels, Cav Bøgelunds og mine egne billeder) – enjoy!

→ No CommentsTags:

Lommefilmosofi: Ekstramateriale, Sprogøe

februar 4th, 2010 · Politiken, True Story

Ove_SprogoeSom en særlig ekstramateriale-service vil jeg (stik i mod sædvanlig praksis) forsøge at være behjælpelig med et blik bag maskineriet på mit nye filmtegneserieindslag i Politiken, True Story. Striben er at finde i det helt nye filmtillæg, der har premiere i dagens Politiken, nærmere bestemt på side 2. True Story åbner med en af det 20. århundredes dygtigste og mest folkekære mandlige skuespillere i Danmark, Ove Sprogøe. De fire billeder i tableauet er udført af Arne Haugen Sørensen, Jan Voss, Per Kirkeby og Henry Heerup, alle blandt Sprogøes yndlingsmalere. Sprogøe rådede over en kæmpesamling af moderne dansk og udenlandsk kunst, havde en bogsamling på over 4000 bind, og var på alle måder en yderst dannet mand – men også ret fåmælt; det er næsten umuligt at opdrive store interviews med manden, og således stammer citatet fra samtalebogen, Kunstneren bag masken (Forlaget Børge Binderup) fra 1973.

Den blev sgu lidt mærkelig, synes jeg…

→ No CommentsTags:·