Vi er som sagt ude af Bella Centret, og i dag udkom femte og sidste nummer af Draw the Line, som bliver distribueret inde i centret af de få tilbageværende NGO-hænder (ovenfor forsideillustrationen, som udtrykker WWFs forståelige frustration over at blive smidt ud af COP15). Stadig masser af stress og arbejde (undskyld min defekte måde at planlægge snart sagt alting på!) – sidder du og har lidt tid til overs, anbefales hermed livedækningen af selveste forhandlingerne i glimrende lyd og billedkvalitet – live her.
I Politikens serie af retrospektive afsøgninger af det bedste indenfor diverse kunstarter, var det i dag Søren Vinterbergs tur til at give sit bud på årtiets bedste danske og udenlandske tegneserier. I den ledsagende artikel kridter Vinterberg et informativt vue op (hvor også BLÆK og Forandringstegn nævnes), hvor diverse tendenser forklares på behørig vis. Tjek selv liste og artikel her – jeg nøjes med at sige at jeg er enig i tilstedeværelsen af to af de ialt fem værker på den danske liste (hæhæ), mens jeg undrer mig en smule over at hele tre ud af fem værker på den udenlandske liste faktisk ikke stammer fra nærværende årti. Men sådan er der jo så meget med den slags lister …
Afrika blev sur, og så videre, det var klart den mest hektiske og mest sindssyge dag på COP15. Desværre også den sidste; nu kommer politikerne for alvor, og så må NGO’erne føje sig; i WWFs delegation (som jeg hører til) mister 80% deres akkreditering. Arbejdet fortsætter, men ikke fra Bella Centret.
Anyway, lige pludselig, omtrent midt på dagen, indtraf ovenstående happening midt i den allermest crowdede gang i Bella Centret. Jeg rendte rundt som en skolden skid med vores Draw the Line-avis, og lige pludselig stod jeg midt mellem alle disse… fantaaaaastiske unge mennesker. Jeg er et sentimentalt fjols, men jeg får simpelthen bare gåsehud af de øjeblikke. Heldigvis holdt jeg hovedet koldt nok til at filme hele linjen…
I øjeblikket er jeg på endnu en læderhalsmission for Biggerpicture, denne gang som visuel propagandist for Verdensnaturfonden WWF under COP15-topmødet i Bella Centret. For mit vedkommende startede missionen i Bruxelles hvor Bigger Picture-Stine og og mig selv lavede visuel dokumentation af det hav af aktiviteter og konferencer som togturen med ‘Climate Express‘ til København bød på. Ombord var bl.a. Achim Steiner, generaldirektør for FN’s Miljøprogram (UNEP), WWFs topchef James P. Leape, næstformanden for FNs klimapanel Jean-Pascal van Ypersele og Frannie Armstrong (hende der instruerede Age of Stupid) – samt et hav af aktivister, journalister, lobbyister, forhandlere og delegerede fra flere lande (og et par belgiske ministre, der snød lidt – de stod af i Köln, efter kameraerne havde snurret…). THAT WAS ONE CRAZY TRAIN RIDE! Men tak til Michael fra UIC for en truly mindeværdig oplevelse!
Anyway, COP15! Jeg render som sagt rundt herude og laver det jeg bliver bedt om, bla. tegninger i den letaflæselige, entydige propagandistiske genre, som bringes i publikationen Draw the Line, der deles rundt i centret hver anden dag. En lille bonus på privatfronten er, at min vidunderlige hustru også er herude (hun har gang i et klimarelateret ph.d.-projekt på Kbhs Universitet), men det er sgutte møj vi får set til hinanden, hun sidder inde i Connies sal (den på billedet ovenfor). Det team, jeg er en del af, har nedsat sin workstation i den store, hektiske glasgang, ved et lille bord i et af de utallige cafeteriaer, og er derfor med få øjeblikkes mellemrum vidner til den ene wacky happening efter den anden, ieg har sjældent oplevet en lignende intensitet…
Nå, pardon, det kan jeg jo blive ved med, men følg hellere med i nogle af de tungere medier. Det er sgu den rene thriller herude!
Så er der udstilling! Det foregår i CMYK kælderen, Jægersborggade 51, kld., 2200 Kbh N, hvor der på torsdag d. 10 bliver blændet op for værker bedrevet af tegnestuen Over Flodens faste og løse medlemmer. Fernisering samme dag kl. 17.00 med live-musik – Thulebasen! – samt øl og vin. Alle, der har tid og lyst er velkomne!
Tegningen ovenfor er udført af Mårdøn Smet, i et sært følsomt øjeblik…
Fabelagtigt nyt udspil fra Flaming Lips, der ellers liiiige i det små var begyndt at flirte med at køre noget i ring. Embryonic er et overskudsbrøl, monumental, virkelig lang (som i “varer mange minutter”), fuld af fikse ideer og ikke bange for noget. Det tager mange gennemlytninger at få styr på slamberten, men på en tegnestue er det jo en fornem og passende kvalitet. Fåååååårghh, den skive er fed!
Årets tredje store tegneseriebegivenhed er på trapperne (Asterios Polyp og Genesis er indlysende de to andre…) – Joe Saccos længe ventede Footnotes From Gaza, som måske har what it takes til at rydde bordet som årets udgivelse. Se klippet ovenfor, først en præsentation af bogen, dernæst et lille klip hvori Sacco fortæller om journalistik i tegnet form såvel som indholdet iFootnotes From Gaza, og dernæst en paneldiskussion med fire kloge hoveder, der faktisk siger alt det der er værd at vide om Saccos suveræne fortræffeligheder.
Kom hjem er en del af Samlerens bogklubs decemberkatalog! Køb den EEN GANG TIL og forær den til dit hjertes udkårne eller bare kusine Frida – i Samlerens bogklub sælger Kom hjem til stærkt nedsat pris, jamen følg dog linket og k-k-købbb! Glædelig jul, over & out fra salgsafdelingen!
Nogen gange byder selv læderhalsmissioner på store og rare oplevelser; jeg er netop hjemvendt fra en lyntur til Lyon, hvor Erik Petri og jeg selv var på graphic recording mission for Bigger Picture. Lyons Centre du Design var vært for en spændende konference om bæredygtigt design (nærmere bestemt Cradle2cradle-konceptet), med talere fra flere europæiske lande, og det var den vi skulle tegne, illustrere, recorde (det er Erik P., der på billedet ovenfor guider publikum igennem en af de to ni meter lange plancher, vi producerede). Centrets kommunikationschef, Franck Bercegeay, var en fuldstændig usædvanlig fantastisk elskværdig og gæstfri vært, som efter vores sene ankomst tirsdag aften, insisterede på at køre os rundt i Lyons berømte rennæssance-bydel (regntunnelen ovenfor er defra), en fantastisk bonusoplevelse. Konferencen sluttede tilpas sent til at vi blev nødt til at nappe en morgenflyver fra Paris den følgende dag, og om ikke andet giver det jo mulighed for at beskue den rosenfingrede dagning fra luften, ahhhh…
