Jeg er nu i gang med at illustrere sidste kapitel af min og Benni Bødkers bog, Djævelens øjne. Det er Benni, der har forfattet historien, som er en voldsom, indimellem makaber sørøverskrøne med fuld tryk på. Jeg vil ikke røbe så meget mere, men lige smide et par lunser piratskriblerier ud til all ye bloody devils…!
(klik på billederne for stor størrelse)
Den store (største?) amerikanske diva, Elizabeth Taylor, er død. Hun optrådte i en af de allerførste True Story-striber i Politiken sidste forår – hermed et gensyn (og jo, Liz VAR på Twitter!). Hvil i fred!
Klik på billedet for x-large.
→ No CommentsTags:Elizabeth Taylor·Politiken·True Story·Twitter
Jeg blev lige gjort opmærksom på at Samlerens Bogklub har sat Kom hjem til “spotpris” – kun 39 kroner! Det er virkelig noget af en prisdukkert, og for dem, der ikke har været medlem af Samlerens Bogklub før (eller måske for lang tid siden), skal det lige bemærkes, at der ikke er tale om en bogklubudgave, det er simpelthen ordinærudgaven fra Rosinante. Super gaveidé (når jeg selv skal sige det…), køb! Køb! Køb!
Tiden flyver! Min lille stribe i Politikens Filmsektion runder 1 år, og det markeres med et gensyn med Jørgen Leth, som startede det hele. Stribens citat-koncept blev nemlig introduceret i min lille 676′er om Jørgen Leth, som så førte til en opfølger med Clint Eastwood, som så førte til True Story i Politiken. Og meget passende finder vi Jørgen Leth præcis der hvor vi forlod ham sidst, netop som han skulle til at spise mango og omelet. Bon appetit!
(Klik på billedet for større format)
Her til aften havde jeg æren af at deltage i et næsten 6 minutters langt indslag (her)om graphic novels i tv-2 Lorry, sammen med Rikke Bakman (der har lavet årets tegneserie Glimt) og anmelder og forfatter Benni Bødker. Trods min deltagelse var det et virkelig solidt indslag (thumbs up, Lorry!), men den største fornøjelse var nok at blive upgradet til forfatter og kunstmaler. Tak!
Årets næstsidste True Story rammer denne uges filmtillæg i Politiken, dermed er juleferien rykket en uge tættere på! Jeg har hevet den karismatiske og altid bundsolide Jens Okking op af hatten, iklædt ham årstidernes farver, og et – synes jeg selv – forrygende citat om hævn, hentet fra biografien Okking – Virkeligheden er altings prøve (2009), side 163-164.
Det er tungt, det er ondt, det’ Okking. Tak for sidst …
(Klik på Okking for at få ham større….)
DRs litteraturprogram Ordkraft stillede med udgangspunkt i KOM HJEM skarpt på “terrorisme i litteraturen”. Det er som sædvanlig Klaus Rothstein der er vært, og som ekspert i (skøn-)litteratur om terror, deltager adjunkt Tore Rye Andersen fra Aarhus Universitet.
Se udsendelsen her. Og se ekstraklippet her.
Og jo, jeg ved godt, jeg ser bøvet ud.
→ No CommentsTags:Klaus Rothstein·Ordkraft·Tore Rye Andersen
Min gode ven Matthias Wivel og jeg selv lavede en gang et bette blad om tegneserier, der hed Rackham. De første numre var virkelig primitive, men ret hurtigt blev det mere og mere ambitiøst, og da graphic master Frederik Storm kom på, blev det ovenikøbet flot! Anyway, så kom Forandringstegn-bogen aka Rackham nr. 6, en stor udstilling i Paris og København med ledsagende bøger, hhv. BLÆK og BLÆK. Bladet gik i opløsning, og det gjorde sitet også (men det er der endnu!), men tegneserieaktivismen fortsatte, og Matthias er nu en af Comics Journals mest kompetente kritikere (og er i øvrigt netop blevet færdig som ph.d. i Tizians tegninger på Cambridge, tillykke, godt gået!), og, og, og, aktivismen fortsætter… På Matthias site metabunkeren, har han skrevet en lille tekst om de 10 år, og jeg har helt frækt tilladt mig at misbruge min adgang til Bunkeren, således copypastet nedenfor. Enjoy!
Around ten-and-a-half years ago, in April of 2000, the first issue of Rackham was released to a mostly indifferent Danish audience. The comics market had been in a slump for a decade, very few comics of interest were being published, the underground was struggling to find its sea legs after years of neglect, the comics internet was in its infancy, and there was no comics criticism to speak of. In its own hopelessly overblown fashion, Rackham was an attempt to set all that straight. How my co-editor, co-publisher and compadre Thomas Thorhauge and myself figured that was going to work, I don’t recall, and in any case I guess the ambition was mostly unacknowledged, even by ourselves. [Read more →]
Steffen Rayburn-Maarup, formerly known as Steffen P. Maarup, er hædersmanden bag det mest imponerende og entusiastiske danske tegneserieforlag siden forlaget Fahrenheit startede for 713 år siden. På ret kort tid er serien af 676-ere (små, kvadratiske tegneserier af eksperimenterende art, og til små penge) blevet et lille fænomen, og udgivelsen af Ghost World og Wilson af Dan Clowes, Jimmy Corrigan af Chris Ware, Sisyfos af Anders Nielsen, et par bøger af Edward Gorey, Alkymisterne af Jim Woodring, kollektivprojekterne Tegn eller dø! og From Wonderland with Love (sensationelt samudgivet med Fantagraphics, verdens vel nok sejeste tegneserieforlag, når alt kommer til alt), samt en hel del mere (fx hot property-property’et Scott Pilgrim), er konturerne af en formidabel, inspirerende og rettidig labour of love, som fortjener tapperhedsmedaljen af 1. grad og en medalje fra konditori La Glace. Tillykke Steffen – godt gået!
(Illustration af mig selv fra Politiken way back, det er Steffen på vej ud ad vinduet)
Jeg har hverken tid, lyst eller motivation til at engagere mig politisk (men har absolut stor respekt for dem der gør), men ind i mellem er der sager, man lidt er tvungent til at forholde sig til. Som nu Socialdemokraternes forsøg på at kopiere den katastrofale svenske børnepornografi-lovgivning, der i øjeblikket truer med at mistænkeliggøre en masse menneskers kulturforbrug, og som ydermere åbner en Pandoras æske af tilsvarende forbud mod fx film- og computerspilvold. Info om sagen her og her.
Anyway, Politiken trykte mit indlæg i går (andetsteds end True Story-striben, hvor Sean Penn får et tv-apparat i hovedet, det er klart), og til min store glæde blev indlægget illustreret af en af mine yndlingstegnere, den fabelagtige Mette Dreyer (ilustrationen ovenfor).
Læs indlægget her. Og husk at melde dig ind i Dansk Tegneserieråd!
