Her er et udpluk af hvad pressen skrev om DET SIDSTE ORD, tak for de pæne ord (der er dog også barske forbehold fra Jyllands-posten, se nederst!).

★ ★ ★ ★ ★
”En fornøjelig blanding af indsigt, spøjs kreativitet og fine tegninger.”

HANS BJERREGAARD, EKSTRA BLADET

”Thorhauge er en dygtig tegner med en klar, klassisk streg, en flair for pastiche [og] bogen er smukt produceret i aflangt 16: 9-format og med en næsten blank titelside før hvert portræt. Det er svært at variere et format og et regelsæt, der ligger så fast, men det er en fornøjelse at se, hvordan Thorhauge gradbøjer mediet. Thorhauge hører til mediets mest reflekterede udøvere, og er bog for bog ved at bygge et markant forfatterskab. I dette flow har DET SIDSTE ORD en markant og forførende stilling.”

BO GREEN JENSEN, POLITIKEN

»Philosophy is the talk on a cereal box/Religion is the smile on a dog.« Sådan synger Edie Brickell i »What I Am«. Og den sangs småfilosofiske og forfriskende ærlige udtryk tænkte jeg på, mens jeg læste Thomas Thorhauges vittige, satiriske tegneserie DET SIDSTE ORD. I tegneserien møder vi mange store filmpersonligheder, der alle har de mere eller mindre begavede ting at sige om især livet og døden. Thomas Thorhauge bruger rigtige citater fra de mange stjerner, og så placerer han dem i sin egen, tegnede sammenhæng, hvilket kærligt og kritisk sætter det sagte i relief – enten som en omgang vrøvl eller som brugbare visdomsord fra mennesker, der umiddelbart er ligesom alle os andre og så alligevel ikke. Det sidste ord er sjov, indimellem grov, meget veltegnet og en fryd for enhver tegneserieinteresseret filmelsker – eller omvendt.

CHRISTIAN MONGGARD, INFORMATION

”Filmkunstnere ved som få, hvilken magt illusionerne kan have, hvor hårdt publikum kæmper for at bevare dem, og hvor hårdt virkeligheden slår, når illusionerne rives fra hinanden. Denne næsten zenbuddhistiske skepticisme ved livet og dets formodede mening er en gennemgående tråd i DET SIDSTE ORD. Stribernes form er karakteristisk for Thorhauges vedholdende eksperimenteren med tegneseriemediet. Hver replik understreges eller sættes i ironisk relief af billedets visuelle indhold […] en levende hyldest til tankegodset i både amerikansk og europæisk film, som vil glæde enhver filmfan.”

KRISTIAN LINDBERG, BERLINGSKE

”DET SIDSTE ORD […] er en flot udstyret bog med udsagn, der er hentet fra virkelige interviews, og med vildt vellignende tegninger af alle disse excentrikere, leverer bogen mere end et gran af forståelse for filmmennesker og det, der driver dem. 
En del af tegningerne vil man huske meget længe efter at have været igennem bogen [fx]
Kubrick, der går i supermarkedet og bemærker, at uanset hvor enormt mørket er, må vi sørge for vores eget lys, Jack Nicholson der får slikket tæer, Jørgen Leth som filosoferer over kussens betydning for universet og livet.
Kombinationen af film og tegneserie er velvalgt […] masser cirkus og gøgleri hos begge.”

ERIK ANDRESEN, DAGBLADENES BUREAU

”DET SIDSTE ORD er Thomas Thorhauges finurlige satire over filmens verden. Hvis du ikke kender til den grafiske roman som genre, er dette et oplagt sted at starte, og hvis du i forvejen er bekendt med genren, er Thorhauge den måske mest interessante danske eksponent for den. I hvert fald finder du i DET SIDSTE ORD fine streger, gode pointer og lækre fortællinger.”

JULIA LAHME, FEMINA

”Løgn og sandhed smelter sammen i denne tegnede mockumentary, der nu er samlet i bogen DET SIDSTE ORD 
[…] Bogudgivelsen ledsages af et forord af filmkøbmanden Peter Ålbæk og et efterskrift af lektor i Filmvidenskab, Peter Schepelern.
For ikke at glemme de noter og kilder, som Thorhauge også har været nødt til at påklistre udgivelsen […] Så mange ord omgiver altså de enkle streger. Og det er der en grund til.

 For selv for en kvinde, der er velbevandret udi filmhistorien, er de enkelte streger indforståede, hvis ikke tilmed uforståelige. Man har brug for ordene. 

Det skal man ikke skamme sig over at indrømme, for selv Thorhauge ophæver den dybere mening, som der ellers bliver forsøgt fremmanet i for- og efterord, ved blandt andet at skrive således om ”Pedro Almodovar”: »Det er en af de få striber i bogen, jeg ikke selv forstår, den giver simpelthen ikke mening.« 

Det er altså postmoderne tomhedstosserier, vi er ude i. Thomas Thorhauges streg er ellers flot og fængende, og en stribe som ”Akira Kurosawa” er værdig til ophængning. Ideen er også fiks, men det opleves altså fodformet, at der skal holdes et ironisk skjold op foran det hele.”

NANNA FRANK RASMUSSEN, JYLLANDS-POSTEN

Mit tredje Politiken-indslag er netop begyndt! Det første var som bekendt ‘True Story’, som udkommer samlet i en prægtig bogudgivelse ved navn Det sidste ord den 1. marts, det andet var striben om Jasper, der lavede en film, hvor Jasper desværre blev dræbt af et vådeskud i Politikens hus. Men nu er Ekstramateriale i gang i stedet, og det er en superskøn opgave. Der er tale om formidling af bizarre eller glemte fænomener fra filmhistorien, og første indslag beretter således om den sære og grinagtige historie om instruktør-pseudonymet ‘Alan Smithee’. Det var i avisen i går, men skal du en tur i biffen i vinterferien, så kig efter Politikens Film-sektion, som ligger gratis i landets biografer.

Illustrationen: Udsnit af ‘Ekstramateriale’, øjeblikket inden en filminstruktør får nok, og forlader projektet…

Den her har jeg ingen kommentar til. Simpelthen SÅ underligt.

KOM HJEM er blevet anmeldt i en lang række medier, se uddrag og links nedenfor. Senest udpegede Politiken KOM HJEM som en af 00′ernes fem vigtigste danske tegneserier, og på tegneseriefestivalen Komiks.dk fik KOM HJEM prisen for “Bedste danske tegneserie”. DRs Ordkraft tog med udgangspunkt i KOM HJEM fat på “Terrorisme i litteraturen”, se udsendelsen her (scroll lidt ned til tv-vinduet), og ekstraklippet her.

“KOM HJEM [...] er helt udenfor konkurrence det mest ambitiøse og vellykkede danske, ja, skandinaviske bud på en graphic novel – faktisk er den fuldt på højde med internationale foregangsmænd … KOM HJEM er stor i sin historie, fordi den uden at docere tackler tunge emner, men den er størst i sin samarbejdning af form og indhold, og det er her, bogen bør vække opsigt – også uden for landets grænser. Thorhauge afsøger simpelthen i hver eneste scene mediets muligheder, men uden at det på noget tidspunkt udarter til tom formalisme. Måske det endda er den største præstation, at han fuldstændigt lydefrit eksperimenterer og bryder rammer hæmningsløst, men hele tiden umærkeligt og i den gode histories tjeneste” (Læs hele anmeldelsen)

(5 af 6)
“KOM HJEM har været ventetiden værd. Det er en smuk og moden fortælling [...] Det lukkede og afvisende miljø omkring Københavns Ungdomshus er eksemplevis skildret, så man føler, at man selv står nøgen og paranoid i kaosset, indtil man skænkes et glimt af håb. I pagt med sin egen tegneserieaktivisme demonstrerer Thorhauge i KOM HJEM overlegent, hvor tegneserien befinder sig i dag. [...] Lykkeligvis er virkemidlerne helt underlagt fortællingens stramme tøjler og et behageligt indbydende og overskueligt layout. Gå ud i byen, ind i boghandlen og kom hjem med Thorhauge.” (Anmeldelsen er ikke online)

(5 af 6)
“Thomas Thorhauge har med KOM HJEM skabt et imponerende værk, der er nærmest blæret i sin overlegne brug af tegneseriekunstens virkemidler [...] KOM HJEM er noget af det bedste og mest frydefulde, der er overgået den danske tegneserieverden i meget lang tid. Og også i internationalt perspektiv står værket sig. [...] Måske lyder temaet en kende dystert, men fortælletonen er let og lys, og efter sidste side er læseren svært opløftet.” (Anmeldelsen er ikke online)

” … Dens tegninger blander enkel og strømlinet realisme med blød, rund funny animal-stil. Det fungerer mere harmonisk end det lyder, og der er læssevis af sprængte billedrammer, skiftende farvepaletter, lange dialogfrie passager og små narrative spidsfindigheder. Faktisk så meget, at ambitionsniveauet bringer Chris Wares melankolske mesterværk om Jimmy Corrigan frem i erindringen. [...] Det er en kæmpe fryd at læse en ambitiøs dansk tegneserie, som i den grad balancerer alvor og sjov på en knivsæg. Grundtonen er ganske vist dybt seriøs, men de små indslag af comic relief (ofte i baggrunden af tegningerne) er ubetalelige og helheden er vellykket. Tegneserier med litterære ambitioner har vi kunnet læse i oversatte versioner i mange år, men med Thomas Thorhauges flotte bud er genren nu for alvor landet herhjemme.” (Læs hele anmeldelsen)

“Tegnet, tænkt og udført på et niveau, der giver udgivelsen symbolværdi som et umiskendeligt tegn på, at der er grøde i dansk tegneseriekunst. Thorhauges meget dynamiske arbejde med store og især små billedrammer gør denne tegneroman til en spændstig fryd for øjnene. [...] Thomas Thorhauge illustrerer nuanceret Theas udvikling i sin tegnede generationsroman. Både Solvognen og John Steinbeck tages i ed som historiske forbilleder for en ny generations spirende sociale indignation. Men af en fortælling om idealismens attraktion at være er KOM HJEM efterhånden også en temmelig desillusioneret affære. Engang fik de unge oprørere tømmermænd bagefter. Nu kommer tømmermændene nærmest, endnu inden man har gjort sit oprør. Det er der ikke meget action direct i. Endsige bidsk satire. Thorhauge ynder som fortæller et lavere blus.” (Anmeldelsen er ikke online)

(6 af 6)
“KOM HJEM er tegnet litteratur på højt internationalt plan. Man forelsker sig hovedkulds i både Thorhauges eminente streg og i hans heltinde Thea, der finder løvemod og hjerte til at forlade sin jævnt dødssyge trædemølle af en tilværelse for – bare et øjeblik – igen at drømme og længes” (Anmeldelsen er ikke online)

“KOM HJEM er i sagens natur mere ordfattig end en gængs roman. Men dér, hvor teksten helt forsvinder, og billederne taler deres eget sprog, opstår øjeblikke af ekspressiv skønhed og klogskab. Især scenerne set fra barnet Roberts perspektiv nærmer sig det, man på skrift ville kalde lyrisk prosa. KOM HJEM vil og kan meget med enkle virkemidler. Den krævende læser vil opdage et nyt sprog i det grafiske landskab, hvor beskueren bliver hjulpet, men også i høj grad selv skal fylde hullerne ud. Side for side parrer Thorhauge med stor sensitivitet hverdagen med idealismens visioner og afslører det smukke i det trivielle og det hæslige i det visionære. Livet er en rutschebane og alt det der. Hos Thorhauge køber man gerne nyt årskort. (Læs hele anmeldelsen)

“Ultracool, af internationalt format, intet mindre” (Anmeldelsen er ikke online)

(4 af 6)
“KOM HJEM er et eksempel på en udgivelse, der vil og kan mere, end hvad tegneserier før har villet. Rammerne for tegneseriegenren bliver stadig bredere, og tegnere opdager nye måder at fortælle på. Også hos Thomas Thorhauge, hvor tegneserie-ruderne lapper ind over hinanden, tegningerne opløser sig, og handlingen for lov at styre tegningerne. Sprezzatura hedder det kunstgreb, når man får noget kompliceret til at se let ud, og Thorhauges tegneserie er et godt eksempel på denne [...] under læsningen er man helt med og inde i historien, fordi Thorhauge serverer den så forbandet lækkert.” (Læs hele anmeldelsen)

“Fra start til slut er det tydeligt, at vi har fat i et umanerligt gennemarbejdet værk, som både i streg og fortælleteknik viser at Thomas er i front for sin generation af serieskabere i Danmark – han opererer med nogle forholdsvis komplekse sideopbygninger, hvor der indgår mange parallelle forløb på en gang, men han får altid gjort det på en så legende let måde, at man aldrig er i tvivl om hvad der sker [...] flowet bærer læseoplevelsen, således at man rider på bølgen af personbeskrivelser, eftertænksomhed og handling indtil den rent ud sagt fremragende slutning – en af de stærkeste slutninger jeg har læst i nyere tid.” (Læs hele anmeldelsen)

“KOM HJEM is without a doubt the longest most impressive of Thorhauge’s own comics to date. The book has a beautiful, elongated design, something that Thorhauge uses to tell his story somewhat differently from what is normally the case in comics published in the standard upright format of most books. The story utilizes every visual trick in the book, and Thorhauge really knows them all, making every page a beautiful piece of art. [...] the most interesting Danish graphic novels in a long time.“ (Læs hele anmeldelsen)

(5 af 6)
“TT kan rigtig meget, og han vil endnu mere. Selv om han ikke lykkes med det hele, så når han i forsøget længere, end jeg lige kan komme i tanker om nogen anden dansk tegneserierskaber i nyere tid. KOM HJEM er dermed allerede en milepæl i dansk tegneseriehistorie, indtil videre selvskrevet til årets danske tegneserie – lad os se det i øjnene; der kan gå år, før noget af bare nogen lunde samme standard kommer ud af en dansk pen – og i det hele taget en vigtig udgivelse for mediet herhjemme. Også det, at den kommer fra et “rigtigt” forlag (Rosinante), der i parentes bemærket leverer en top-lækker indpakning og sædvanlig lydefri redaktion” (Læs hele anmeldelsen)

(5 af 6)
“KOM HJEM er en fænomenal, grafisk oplevelse, hvor Thorhauge kærligt tager os på en legende let rundtur i sit helt eget univers, der har en detaljerigdom, opfindsomhed og vision, der uden tvivl har kostet ham blod, sved og tårer i anseelige mængder. At Rosinante har valgt at præsentere værket så overdådigt og lækkert får bare det hele til at gå op i en højere helhed. KOM HJEM er ikke bare en god, dansk tegneserie – det er en god tegneserie i verdensklasse, og har du bare en lille smule interesse for mediet, skal du forære dig selv den her.”

KOM HJEM, interviews:

MetroXpress‘ Niklas Krigslund står bag dette interview

Fyens Stiftstidende bragte dette indslag, i hvilket læserne også møder min redaktør Julie Paludan-Müller (ved Berit Holbek Jensen)

Informations Camilla Stampe signerede dette interview (det der med at jeg snerrede af børnene i Kongens Have er i øvrigt noget af en tilsnigelse…)

Og så er der monster-interviewet på metabunkeren, begået af min long-time-partner-in-crime Matthias Wivel. Det er et meget langt og grundigt interview, som meget specifikt handler om forskellige aspekter af KOM HJEM. Læs det her.