Nogle gange er man så heldig at universitetsfolk samler ens skriblerier op, og bruger dem i en eller anden tankes tjeneste. En sådan ære er netop overgået min seneste udgivelse, Clint Eastwood. I paper’et The Circulation of Clint Eastwood’s Image tager Steen Christensen fra Aalborg Universitet fat i to Gorillaz-sange, samt altså min lille 676′er, og bruger de tre eksempler til at gøre sig en række tanker om “imagology” (med udgangspunkt i Clint Eastwood), en nyere teoridannelse om ikonografi og den slags. I forhold til mit bidrag, siger Christensen en hel del, men bl.a. at den americana, der er konstrueret omkring Eastwood-figuren ikke er virkeligheds-americana, men film-americana. Det er en skarp observation, som jeg i øvrigt deler, og jeg ser lige mit snit til at afsløre et par referencer i den anledning:

Diner’en, som Eastwood går ind i – Johnie’s Coffee Shop i Hollywood – findes naturligvis i virkeligheden, men har angiveligt været lukket i mange år, og bruges kun til filmoptagelser, og er blandt andet med i 90′ernes sjoveste og mest sprudlende film, The Big Lebowski (1998). Nedenfor et screengrab af den notoriske Walter Sobchak (John Goodman), og derpå Clint’en i min streg.

Herefter spiser Eastwood, og som det kan læses i Steen Christensens gennemgang af hæftet, spiller Heinz-ketchup-flasken en vigtig semantisk rolle i paper’ets argumentation, og Christensen har måske fat i en smule mere end han selv aner. Næppe overraskende er ketchup-flasken også en reference, nemlig til Jørgen Leth (ham, der er hovedpersonen i min anden 676′er), idet scenen parafraserer den berømte Andy Warhol-sekvens i Leths 66 scener fra Amerika (1982), altså endnu et metalag af tyk americana, denne gang af art-independent tilsnit. Nedenfor de to scener:

Det er som sagt en ære at være en del af academica, men nøøøj, jeg ville gerne lige have hørt Christensens take på slutningen af Clint Eastwood. Jeg ved godt at det i givet fald ville blive et mere hermeneutisk anliggende (det er der i øvrigt også aaaalt for lidt af nu om dage), men et eller andet sted gemmer der sig mulige pointer i hæftets sidste side, som sagtens kunne ekspandere spændvidden i den øvrige analyse. Anyway, mange tak for opmærksomheden!