Sacre Bleu! header image 1

STEEEEEEEEEEEEEEEEM!

november 17th, 2013 · No Comments · Hype, Mediepanik

For kort tid siden ringede min gamle højskolebuddy fra Holbæk Kunsthøjskole, Lars Christiansen, til mig og spurgte om jeg med kort varsel & hurtigt ville kunne hjælpe med at lave en tegnefilm, der skulle vise hvordan man stemmer til valg i Danmark. Lars er nu om dage en af cheferne på CopenhagenBombay, og ønsket kom fra Folketingets kommunikationsenhed, der har involveret sig i kommunernes og regionernes kampagne for at få unge førstegangsvælgere til at stemme. Det lød skidespændende, og selvom jeg havde dødtravlt sagde jeg naturligvis ja tak. Gode folk i Folketingets kommunikationsafdeling havde lavet et oplæg, der strengt lagde vægt på HVORDAN man stemmer, ikke HVORFOR man stemmer, og det synes jeg var sindssygt fedt. Opgaven var klart formuleret, og præmissen var tillige at filmen skulle kunne fungere viralt, altså på den hårde internetfacon, hvor folk MEGET hurtigt slukker for et videoklip, hvis det ikke er spændende nok.

Jeg lavede nedenstående storyboard, skrev et manuskript og indtalte en speak på min telefon en sen aften under dynen (“Mor, hvorfor sidder far inde i stuen og råber?“), og præsenterede derefter ideen for alle, hvorefter de gode folk på Copenhagen Bombay klarede resten. Et sammenligningsstudie af storyboard og færdig film afslører at en animator (Kristjan “Powerhouse” Møller) har gjort billederne levende, og at en designer (Mads “Hjortefar” Hjort) har lavet baconborde, vampyrpostkasser og andre unlikely rekvisitter, samt at en tonemester (Morten “hhhuuithuitSCHPOW” Dalsgaard) har sat lyd på, og at ud over Lars, hjalp producer Anne Sofie Hansen-Skovmoes med bakse pakken færdig til tiden. Og nåja, apropos lyd, så endte det med at jeg fik min debut som voice-actor, fordi alle de seje professionelle voice-actors simpelthen ikke speakede ligeså idiotisk som mig …

Nedenfor: storyboard til STEEEEEEEEEEEEEEEM! (ja,jo, det GIK stærkt, som man ser…)

Stem

Tags: ·····

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment