Sacre Bleu! header image 1

DJÆVELENS ØJNE! (minigalleri nedenfor)

september 12th, 2012 · No Comments · Djævelens Øjne

Benni Bødkers (af undertegnede rigt illustrerede) piratroman Djævelens øjne har nu ramt boghandlernes hylder, og det er bare dejligt! Jeg har brugt, øhh, lovligt lang tid på at fabrikere de mange tegninger, og det er naturligvis skønt at se dem, som de var tiltænkt – på lækkert papir, i en lækker bog (tak til Jonas og Jens på forlaget Alvilda, som har været helt tæt på!).

Ideen til bogen blev undfanget under en julefrokost, hvor jeg spurgte Benni, om ikke han kunne tænkte sig at skrive en piratroman for større børn, hvor der virkelig blev skruet op for alle de ting, børn elsker, og ned for alt det pæne og velmenende, som etablissementet elsker. Ikke så forfærdeligt længe efter havde Benni gjort sin del af arbejdet, og i naturligvis forsynet projektet med flere nye ideer: flere elementer i bogen er rent faktisk baseret på virkelige hændelser…

For dem, der er bekendte med hvad jeg ‘normalt’ går og laver, ser illustrationerne nok lidt anderledes ud. Det, missionen drejede sig om, var imidlertid helt klar: jeg ville prøve at tegne en bog, jeg selv ville elske at læse da jeg var 11-14 år gammel – så der skulle skrues op for production value og ned for cartoon-minimalisme, og jeg gik klart efter at fremmane nogle af de kvaliteter, som de store, kulørte piratmalere Howard Pyle og N. C. Wyeth i sin tid mestrede så virtuost – i mine egen ydmyge udgave, naturligvis.

Køb bogen, for hulen, der er bang for your buck, men kan du ikke vente er her en håndfuld tegninger og citater fra Djævelens øjne (klik på dem for at se dem i stort format):


“Byen er tømt, og dens borgere er på flugt ud af byportene med stanken af død i næserne”


“Hvis der var en kusk, måtte han være fuld.”


“Burde en unge som dig ikke gemme sig under dæk? hvæsede en sørøver.”


Silencio! Mit navn er Arturo. Jeg er styrmand her om bord, men for jer er jeg Gud!”


“Først for sent opdagede han, at kortet var tegnet i en slags kode.”


“Han lænede sig bleg og svedende ind over et bord, der fyldte det meste af rummet. Det måtte være anatomen.”


“Du er vel ikke bange for kaptajnen, knægt? – Smut du ind til ham med hans vin.”


“De var grimme som negre, men deres skæve øjne fik dem til at se endnu mere monstrøse ud.”


“Deres manerer var tydeligvis grovere, end gæsterne var vant til ved guvernørens fester, men når sørøverne slap en vind eller fortalte en sjofel historie, hvinede damerne bare henrykt af fryd.”


“Negerne er farlige, for de frygter ikke døden.”


“Det er kannibaler, sagde en af de andre. – De har ædt mændende, der blev efterladt på øen.”

Tags: ·

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment