Sacre Bleu! header image 1

Alarm! Suicide Joe i Bruxelles

september 15th, 2011 · 4 Comments · Kolor Klimax, Mediepanik



En lille historie fra mit ellers udramatiske liv: forleden rejste jeg (sammen med et stellar crew fra Bigger Picture) til Bruxelles for at lave graphic recordings for en international fødevareproducent. Vi indlogerede os således på et idyllisk konferencehotel, og under middagen med kunden ringede min telefon et par gange – “blokeret” stod der, og jeg undlod at tage den. En besked løb ind, og i et diskret øjeblik lyttede jeg til svareren: “Hello. This is Inspector et-eller-andet from the Belgian Police. We would like to talk to you, please call back on this number…”.

Chok.

Jeg ringede med det samme hjem til min familie for at høre om alt var ok, men ingen svarede. Blodtrykket stiger. Jeg ringer igen, til min hustrus mobil, til ungernes mobil, men ingen svarer. Det er sgudda mærkeligt, klokken er halv ni om aftenen, alle burde være derhjemme. Jeg går tilbage til middagsselskabet, meget åndsfraværende og bleg, sætter mig i to minutter, men beslutter at jeg hellere må få afklaret tingene med det samme, og beder om en kuglepen, så jeg kan skrive nummeret til det belgiske politi ned, og ringe til dem. Jeg ringer tilbage til min familie, og pludselig er der hul igennem – alt okay, ingen problemer, min hustru var i vaskekælderen, og ungerne gad ikke tage telefonen. Pyyyyhaaa. Men hvad hulen kan det så dreje sig om?

Jeg løber gennem hotellet, tilbage til mit værelse, sætter mig ned og ringer til politiet. Det er en anden inspector, der svarer, han spørger hvem jeg er, og jeg forklarer, og fornemmer at han godt ved hvad det drejer sig om, men han insisterer på at videredirigere mig til ham, der ringede mig op. Han beder mig vente, og i flere minutter, der føltes meget, meget lange, kan jeg høre belgiske politifolk tale i baggrunden.

Endelig kommer den rigtige Inspector på linjen: “Goddag. Det drejer sig om en sort notesbog, der tilhører dig.” Jeg tænker mig om, notesbogen, hvor er den? Jeg havde den fremme i flyet, men den ligger ikke i min taske. “Den er fundet ombord på et fly af en passager, der bladrede den igennem, og blev meget bange, og anmeldte den til os.”

“Øh… b-bange? For hvad?”

“Der står SUICIDE JOE i din bog og der er billeder af bomber og selvmordsbomber. Den blev fundet i et fly dagen efter 10-års dagen for 11. september”.

Shit. Det er rigtigt nok, men alligevel bliver jeg pludselig totalt lettet, for nu ved jeg hvad det drejer sig om: I denne weekend præsenteres den store nordiske Fantagraphics-antologi ‘Kolor Klimax‘ på Helsinki Comics Festival, og i den bog er jeg repræsenteret med en “kontrafaktisk” historie om hvad der ville være sket i Politikens Hus op til nytårsaften 2010/2011, hvor en flok islamistiske terrorister blev pågrebet på vej ud af døren for at begå en tilsyneladende top-blodig udåd.

Anyway, alle skisterne til den historie er ganske rigtigt i min notesbog, som jeg beklageligvis havde forlagt i flyet. “Åh. D-det er en misforståelse. Jeg har ingen planer i den retning, det beklager jeg…”. “Det ved vi godt, for vi googlede dig, og fandt ud af at du er tegneserietegner. Din bog vil blive afleveret til dig ved din afrejse i overmorgen.”

To dage senere stod to gråhårede belgiske politifolk ved SAS’s gate, med min sorte notesbog. “Here’s the famous book”, sagde den ene knastørt. Jeg takkede og undskyldte det bedste, jeg kunne. D’oh!

Illustrationer fra ‘Suicide Joe vs. Dead Tree Press’, kan snart læses i Kolor Klimax, som altså udkommer i denne weekend. Læs mere her.

Tags: ··

4 Comments so far ↓

  • Christopher Reeve

    Ha!

  • admin

    Ja, BAGEFTER er det sjovt.

  • Dan R. Knudsen

    Dammit mand – du må sgu da være blevet gråhåret night over.
    Godt der ikke var noget galt. Og et held da at du fik din bog tilbage. Man skal ALTID skrive navn i sine notesbøger;)

  • Falken

    Den historie burde du lave som tegneserie – hvis du ikke gør det, så gør jeg sgu’…

Leave a Comment